Barkwood er en kollektion af keramiske fliser, designet og produceret af den italienske fliseproducent Ceramica Sant’Agostino. Med fine åretegninger og naturtro farvenuancer genskaber kollektionen træets naturlige varme og blødhed. Med Barkwood får du derfor en kollektion af keramiske fliser, som skaber følelsen af et ægte plankegulv.

— Naturtro farveskala

De keramiske fliser fås i seks forskellige træfarver, der giver både struktur og farve til din indretning. Farverne spænder fra de lyse nuancer White, Honey og Natural til de mørkere toner Ash, Cherry og Burnt. Fælles for farverne er, at de giver varme og en følelse af naturlig ro til indretningen.

— Følelsen af et ægte plankegulv

Fliserne i kollektionen er aflange og måler helt op til 180 cm. De har en tykkelse på 9 mm og buer let udad. Derudover har de en elasticitet, der gør, at de tilpasser sig til underlaget med hjælp fra flisens vægt.