Grigio Bottarga er en mørk kalkstensflise fra Italien, kendt for sit livlige og markante farve- og mønsterspil. Kalkstenen er en sedimentær bjergart, som er blevet dannet gennem millioner af år af små skaldele fra havlevende organismer såsom muslinger og koraller. Med Grigio Bottarga får du derfor en kalkstensflise, der rummer en fortælling om jordens geologiske udvikling og stenens historie.

— Kalkstensfliser - et visuelt statement

Kalksten har gennem tiderne været et yndet materiale til både bygninger og kunstværker over hele verden, og det er ikke uden grund. Kalkstensflisen Grigio Bottarga tilfører med sin livlige marmorering og varme toner karakter og personlighed til indretningen og dit hjem.

— Grigio Bottarga – en unik natursten

Grigio Bottarga er en natursten, hvilket betyder, at hver flise er unik med variationer i farver og mønstre. Naturstensfliserne giver kontrast til indretningen – og passer både til det moderne, minimalistiske hjem og til klassiske, tidløse interiører. Da Grigio Bottarga er en natursten, er det vigtigt at huske, at de viste farver, strukturer mm. er vejledende.