The Tile Studio ApS
CVR-nr. 43010409
Tlf: (+45) 60 13 81 82
E-mail: contact@thetilestudio.dk
SHOWROOM
Karen Olsdatters Stræde 4B
4000 Roskilde
Ligesom vores kunder står vi selv midt i en byggeproces — og holder derfor ikke almindeligt åbent. Vi bygger vores showroom ved siden af alt det andet. Det er vigtigt for os, at det bliver gjort rigtigt.
Indtil da tager vi imod besøg efter aftale hver fredag, hvor du kan se prøver og få rådgivning. Book en tid her.
Eller send os en mail på contact@thetilestudio.dk
The Tile Studio
— Natursten og keramiske fliser til dig og dit hjem
Alle hjem er forskellige. Men dit hjem er dit — og det skal matche din personlighed. The Tile Studio er en familieejet virksomhed, etableret af Marc og Madleen i 2022. Vores ønske er, at du skal nyde processen med at finde de rigtige fliser til dit projekt. Fliser, der passer til dig, dit hjem og dine ønsker til atmosfære, farver og udtryk.
Vi er kræsne. På dine vegne.
Vi henter materialer hjem fra hele verden, og vi vælger både materialerne og producenterne med omhu. Vi rejser til messer og fabrikker for at finde dem, der skal producere til os. Intet leveres fra dag til dag. Det meste tages hjem specifikt til dig, og netop derfor kan vi tilbyde så meget: sten, format og mønster kan sættes sammen, og intet behøver at være standard. Tiden er din bedste ven — jo tidligere i processen du kommer til os, jo flere muligheder har du.
Vores baggrund.
Marc har været i flisebranchen siden 2011, og natursten er hans speciale. Madleen har en baggrund som grafisk designer og et stærkt blik for æstetik. Sammen har vi bygget The Tile Studio op fra bunden.
”Jeg er vokset op i et hjem, hvor fliser var en naturlig del af samtalen. Min far startede i branchen i slutningen af 1980’erne, og jeg husker, hvordan han rejste rundt i verden for at finde de bedste producenter.”
Marc Frisk, partner i The Tile Studio
”Som barn sad jeg og bladrede i min mors modemagasiner, der prydede gulvet i stakke. Det æstetiske har draget mig lige siden — og det, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er det tidløse. Omhyggeligt udvalgte materialer og en oprigtig hjælpsomhed over for vores kunder: det er dét, vi bygger The Tile Studio på.”
Madleen Nilsson, partner i The Tile Studio