Salgs- og leveringsbetingelser
- Anvendelse
- Aftalegrundlag
- Tilbud og ordrebekræftelse
- Ydelsen
- Tolerance
- Pris og betaling
- Forsinket betaling
- Ejendomsforbehold
- Levering
- Fragt
- Force majeure
- Reklamation
- Ansvar
- Produktansvar
- Returnering
- Ejendomsret
- Transport af rettigheder og forpligtelser
- Fortrolighed
- Lovvalg og værneting
- Persondata
1. Anvendelse
1.1 Nærværende salgs- og leveringsbetingelser (”Betingelserne”) er gældende for alle opgaver, der overlades til The Tile Studio ApS, CVR-nr. 43010409, Karen Olsdatters Stræde 4B, 4000 Roskilde (”Selskabet”), medmindre andet aftales skriftligt. Betingelserne finder således anvendelse vedrørende Selskabets tilbud, salg og leverancer (”Ydelsen”) med kunden (”Kunden”), medmindre andet er skriftligt aftalt.
2. Aftalegrundlag
2.1 Betingelserne udgør sammen med Selskabets tilbud og ordrebekræftelse det samlede aftalegrundlag for Selskabets Ydelser til Kunden (”Aftalegrundlaget”).
2.2 Kundens betingelser påført på ordrer eller på anden måde meddelt til Selskabet udgør ikke en del af Aftalegrundlaget.
2.3 Ændring af og tillæg til Aftalegrundlaget er kun gældende, hvis parterne har aftalt dem skriftligt.
2.4 Hvis Kunden har salgs- og leveringsbetingelser, forretningsbetingelser eller lignende, finder disse ikke anvendelse på aftaler indgået med Selskabet. Subsidiært er nærværende Betingelser gældende forud for Kundens egne. I sådanne tilfælde har nærværende Betingelser forrang ved eventuel diskrepans.
3. Tilbud og ordrebekræftelse
3.1 Selskabets tilbud bortfalder uden videre, hvis skriftlig accept ikke er Selskabet i hænde senest 10 kalenderdage at regne fra tilbuddets datering, medmindre andet særskilt fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er Selskabet i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for Selskabet, medmindre Selskabet meddeler Kunden andet.
3.2 Selskabet tilstræber at sende Kunden en bekræftelse eller afslag på en af Kunden afgivet skriftlig ordre snarest muligt efter modtagelse. Bekræftelse eller afslag på ordrer skal være skriftlige for at binde Selskabet. Kunden kan ikke ændre en ordre på en Ydelse, uden Selskabets skriftlige accept.
3.3 Hvis Selskabets bekræftelse af en ordre ikke stemmer overens med Kundens ordre eller Aftalegrundlaget, og Kunden ikke ønsker at acceptere de uoverensstemmende vilkår, skal Kunden meddele det til Selskabet skriftligt senest 3 arbejdsdage efter modtagelse af ordrebekræftelsen. I modsat fald er Kunden bundet af ordrebekræftelsen.
3.4 Tilbud afgives med forbehold for mellemsalg.
3.5 Tilbuddet bortfalder uden videre, hvis Selskabet i mellemtiden indgår aftaler med tredjemand.
3.6 Tilbud for produkter, der ikke findes på lager, er afgivet under forudsætning af, at produktet kan fremskaffes af Selskabet på de af Selskabet forudsatte betingelser.
3.7 Tilbud kan alene accepteres under ét og tilbudsmodtager kan således ikke vælge alene at acceptere dele af tilbud.
4. Ydelsen
4.1 Ved Ydelsen forstås den rådgivning, levering og montering af natursten og keramiske fliser mv., der leveres af Selskabet til Kunden i henhold til særskilt aftale mellem parterne.
4.2 Selskabet har forud for aftaleindgåelsen været i dialog med Kunden om dennes behov og ønsker i forhold til Ydelsen. Kunden skal give Selskabet adgang til de oplysninger, der er nødvendige for, at Selskabet kan levere Ydelsen. Hvis Kunden ikke leverer de aftalte oplysninger som forventet, skal Selskabet gøre Kunden opmærksom herpå. Eventuelle omkostninger forbundet hermed er Kundens, som Selskabet er berettiget til at fakturere.
4.3 Kunden skal betale for alle rimelige udgifter, som Selskabet har haft i forbindelse med arbejde, som skal udføres på ny, eller ekstraarbejde, der er nødvendigt på grund af omstændigheder, som Kunden er ansvarlig for. Selskabet skal så vidt muligt varsle Kunden skriftligt om sådanne eventuelle udgifter.
4.4 Selskabet er ikke ansvarligt for, at Ydelsen iagttager eventuel særlovgivning eller andre standarder, som er særlige for Kunden, eller at Ydelsen kan anvendes til konkrete formål, som Kunden ikke har gjort Selskabet opmærksom på, medmindre parterne skriftligt har aftalt andet.
4.5 Selskabet forbeholder sig retten til at udføre Ydelsen i overensstemmelse med gældende lovgivning og standarder.
4.6 Alle oplysninger om art, vægt, mål, dimensioner, kapacitet m.v. er angivet med tolerancer som normalt vil fremgå af Selskabets produktkatalog. Sådanne oplysninger er kun bindende for Selskabet i det omfang, de udtrykkeligt fremgår af Selskabets tilbud, ordrebekræftelse eller anden skriftlig aftale.
5. Tolerance
5.1 Selskabet leverer blandt andet natursten- og keramiske fliser, der varierer i farve og struktur. I den forbindelse accepterer Kunden sædvanlige og rimelige farve- og strukturafvigelser i forhold til vareprøver og udstillingsvarer.
5.2 Natursten, som indeholder sandhuller, glasårer, porøse overflader eller koncentrationer af farvepigmenter, der fremstår som pletter, giver ikke Kunden ret til at reklamere, da det er en naturlig del af stenen. Kunden accepterer reparationer af naturfejl, der fremkommer i forbindelse med overfladebehandlinger, når reparationen er udført fagmæssigt korrekt.
5.3 Tolerancer i størrelse og tykkelser forekommer i forhold til opgivne mål og tykkelser. Medmindre andet er aftalt, leveres et naturstensprodukt i henhold til den enhver tid gældende Dansk Standard, klasse 1.
5.4 Specielkløvede materialer kan variere væsentligt i tykkelse, også i det enkelte emne, og det er Kunden indforstået med.
5.5 Ved genbestilling kan samme tone/kaliber ikke garanteres.
6. Pris og betaling
6.1 Kunden modtager en ordrebekræftelse, indeholdende pris for Ydelsen, der fremsendes i forbindelse med aftaleindgåelsen. Hvis ikke ordrebekræftelsen indeholder en pris for Ydelsen, oplyser Selskabet, hvordan prisen vil blive beregnet.
6.2 Betaling skal ske senest den dato, der er angivet i ordrebekræftelsen eller fakturaen. Hvis en seneste betalingsdato ikke er angivet, skal betaling ske netto kontant ved modtagelse af faktura.
6.3 Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) eller i anden aftalt valuta, eksklusive moms for erhvervsdrivende og inklusive moms for forbrugere, og andre skatter/afgifter, herunder f.eks. evt. miljø- og energitillæg, omkostninger til særlig emballage, transportforsikring m.v. Samtlige omkostninger, herunder skatter/afgifter, tillæg m.v. afholdes af Kunden.
6.3.1 Ved forsendelse af Ydelser i standardfremstillet emballage krediteres forsendelsesemballagen ved franko ubeskadiget returnering af emballage til Selskabet efter nærmere skriftlig aftale med Selskabet. Specialfremstillet emballage tages ikke retur.
6.4 Selskabet forbeholder sig retten til uden varsel at regulere de aftalte priser for ikke-leverede Ydelser i tilfælde af ændringer af skatter, afgifter eller andre forhold, herunder prisændringer til Selskabet, som Selskabet ikke har indflydelse på.
6.5 Selskabet er berettiget til at fakturere Kunden for Ydelsen, også selvom Ydelsen – grundet forhold hos Kunden – ikke er modtaget.
6.6 Er der forbundet transport med levering af Ydelsen vil omkostningerne hertil skulle afholdes af Kunden. Medarbejdernes transportomkostninger ved kørsel i egen bil beregnes og faktureres efter de af Staten fastsatte satser med tillæg af administrationsomkostninger på 10 %.
6.7 Anvendes Selskabets servicebil/montørbil i forbindelse med Ydelsen pålægges Kunden et tillæg herfor.
6.8 Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde betaling eller foretage modregning grundet eventuelle modkrav, der eksempelvis skyldes fejl og mangler, som Selskabet ikke har accepteret.
6.9 Ved manglende afhentning kan Selskabet opbevare produktet for Kundens regning og risiko i en efter omstændighederne rimelig periode.
7. Forsinket betaling
7.1 Ved forsinket betaling er Selskabet, forudsat Kunden er erhvervsdrivende, berettiget til at kræve morarente med tillæg af 9 % i rente fra forfaldsdato til betaling sker, et rykkergebyr på DKK 100 pr. rykkermeddelelse samt et kompensationsgebyr på DKK 310 i henhold til rentelovens regler. Hvis Kunden betragtes som forbruger, er renteloven og inkassolovens bestemmelser gældende.
7.2 Hvis Kunden undlader at betale en forfalden faktura for Ydelser senest 14 dage efter at have modtaget skriftligt påkrav om betaling fra Selskabet, har Selskabet ud over rente i henhold til punkt 6.1 ret til at 1) ophæve salget af de ydelser, som forsinkelsen vedrører, 2) ophæve salget af ydelser, som endnu ikke er leveret til Kunden, og/eller 3) gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende.
8. Ejendomsforbehold
8.1 Selskabet forbeholder sig, med de begrænsninger der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til Ydelsen, indtil hele købesummen med eventuelt tillæg af påløbne omkostninger er betalt til Selskabet. Indtil betaling er sket, og ejendomsforbeholdet er ophævet, skal Kunden i videst muligt omfang holde Ydelsen ved lige for egen regning og sikre adskillelse fra Kundens øvrige ejendom.
9. Levering
9.1 Medmindre andet aftales mellem parterne, skal Ydelsen afhentes på Selskabets adresse. Køber overtager risikoen for varer/produkter, når disse er stillet til disposition for Kunden på Selskabets forretningssted. Hvis der er indgået skriftlig aftale om, at varer/produkter skal sendes, sker forsendelsen på Kundens risiko og for Kundens regning.
9.2 Hvis Ydelsen efter særskilt aftale skal leveres af Selskabet, afregner Selskabet således alle omkostninger såsom, men ikke begrænset til administration-, transport-, emballage- og/eller forsikringsomkostninger, idet sådanne omkostninger er Kundens.
9.3 Selskabet leverer de aftalte Ydelser til den tid, der fremgår af Selskabets ordrebekræftelse, eller som i øvrigt er aftalt. Er intet aftalt om leveringstiden, skal Selskabet levere Ydelserne inden for rimelig tid.
9.4 Hvis Selskabet forventer en forsinkelse i leveringen af Ydelsen, er Selskabet forpligtet til at informere Kunden herom samt oplyse årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid. Sådan meddelelse skal Selskabet give så hurtigt som muligt. Forsinkelser på op til 7 hverdage er ikke væsentlige forsinkelser. For tidlig levering meddeler Selskabet til Kunden, der afgør om tidlig levering kan finde sted.
9.5 Hvis Selskabet måtte komme i en situation, som er omfattet af pkt. 11 (force majeure), eller i øvrigt måtte få vanskeligt ved at levere rettidigt på grund af manglende leverancer fra leverandører eller nedbrud af driftsmidler hos Selskabet, udskyldes leveringstiden med den tid, som hindringen varer.
9.6 Hvis Selskabet undlader at levere Ydelsen indenfor den aftalte leveringstid af årsager, som Kunden er uden ansvar for, eller som er omfattet af pkt. 11.1, kan Kunden ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, ved skriftlig meddelelse til Selskabet, hvis forsinkelsen er af væsentlig betydning for Kunden. Kunden har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering. Uanset foranstående kan Kunden ikke ophæve ordrer vedrørende specialfremstillede Ydelser, der er påbegyndt af Selskabet.
9.7 Kunden kan ikke kræve erstatning for indirekte tab, f.eks. driftstab, avancetabeller eller andre følgeskader. Følgeskader er således Selskabet uvedkommende, uagtet at Selskabet i øvrigt findes ansvarlig herfor.
9.8 Selskabet er ikke ansvarlig for eventuel forsinkelse af leveringstiden, der skyldes forhold hos Kunden, f.eks. manglende og/eller forsinket overlevering af oplysninger, der er væsentlige for Selskabets levering af Ydelsen.
9.9 Hvis Kunden uanset årsag ikke kan modtage Ydelsen til den aftalte leveringstid, påhviler det Kunden at afholde alle eventuelle omkostninger i forbindelse med opbevaring, transport m.v. Eventuel opbevaring, transport m.v. er på Kundes ansvar og risiko.
10. Fragt
10.1 Varer leveres til bro-faste øer til en fast pris. Prisen herfor oplyses i Aftalegrundlaget. Til resten af Danmark, Færøerne, Grønland og udlandet indhentes en særlig pris for transporten.
10.2 Gældende for hele Danmark, bortset fra ikke brofaste øer, er fragtpriserne:
Fast pris 750 DKK / køb.
11. Force majeure
11.1 Selskabet skal ikke være ansvarlig for manglende opfyldelse eller forsinkelse med opfyldelse af Selskabets forpligtelser i henhold til Betingelserne, hvis manglende opfyldelse eller forsinkelse er forårsaget af krig, optøjer, borgerlige uroligheder, generalstrejker eller uro på arbejdsmarkedet, brand, oversvømmelse, naturkatastrofer, epidemier, pandemier, herunder COVID-19, nationale eller globale sundhedskriser, valutarestriktioner, handelsembargoer, transportforsinkelser, afbrydelser eller sammenbrud i energiforsyning, myndighedernes midlertidige nedlukning af forsyningsvirksomheder, efterlevelse af lovgivningen, bekendtgørelser, regler, påbud eller regulativer udstedt af en statslig myndighed, herunder karantæne eller af nogen anden årsag (uanset om sådan årsag er sammenlignelig eller ikke sammenlignelig med de heri angivne eksempler), der ligger uden for Selskabets rimelige kontrol.
12. Reklamation
12.1 Der påhviler Kunden en undersøgelsespligt i forbindelse med levering/modtagelse af Ydelsen. Ved manglende iagttagelse af Kundens undersøgel-sespligt bortfalder retten til at gøre mangler gældende, hvis disse kunne opdages i forbindelse med en undersøgelse.
12.2 Kunden mister retten til at gøre mangler gældende ved leverede Ydelser, hvis Kunden ikke skriftligt er fremkommet med indsigelser senest 14 dage efter, at Kunden har eller burde have opdaget manglen. Under alle omstændigheder bortfalder retten til at gøre skjulte mangler gældende, hvis disse ikke gøres gældende inden for 1 år at regne fra leveringstidspunktet.
12.3 En reklamation skal være så specifik, at Selskabet kan identificere den påberåbte mangel. En generel angivelse af at der er mangler, betragtes ikke som en reklamation. Kunden forpligter sig til at tilbagelevere/give adgang til Ydelsen, så Selskabet kan vurdere manglen.
12.4 Hvis Kunden har reklameret rettidigt, er Selskabet forpligtet til at afhjælpe manglen. Hvis Ydelsen ikke returneres til leveringsstedet, er Kunden forpligtet til at bære de meromkostninger, der påføres Selskabet, hvis Ydelsen befinder sig andet steds end leveringsstedet.
12.4.1 Afhjælper Selskabet den påberåbte mangel inden rimelig tid, har Kunden ikke andre misligholdelsesbeføjelser.
12.5 Reklamerer Kunden over forhold, der ikke kan betragtes som mangler, er Selskabet berettiget til at fakturere Kunden efter medgået tid for gennemgang og behandling af Kundens reklamation.
12.6 For dele af fremmed fabrikat, ydes produktgaranti svarende til fabrikantens garanti.
12.7 Mangler på leverede produkter eller Ydelser giver ikke Kunden andre beføjelser end ovenfor nævnt, herunder ret til at ophæve den indgåede aftale eller kræve afslag i købesummen eller skadeserstatning som følge af en eventuel mangel. Ansvaret er udelukkende begrænset til afhjælpning eller ombytning.
13. Ansvar
13.1 Hver part er ansvarlig for egne handlinger og undladelser efter gældende dansk ret med de begrænsninger, der følger af Aftalegrundlaget. Krav om erstatning skal fremsættes skriftligt overfor Selskabet inden rimelig tid.
13.2 Selskabet kan alene drages til ansvar for fejl og mangler i egne leverancer, forudsat at der er sket rettidig reklamation. Fejl og mangler forårsaget af Kunden på anden vis, vil blive forsøgt udredt, og omkostningerne til dette afholdes af Kunden. Selskabet er ikke ansvarlig for Kundens indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, internt tidsforbrug på afhjælpning af påberåbte mangler m.v.
13.3 Selskabets erstatningsansvar kan ikke overstige fakturaprisen på den samlede leverance, hvori den mangelfulde Ydelse indgår. Selskabets maksimale erstatningsansvar overfor Kunden for mangler ved den leverede Ydelse kan ikke overstige DKK 200.000.
14. Produktansvar
14.1 Selskabet er alene ansvarligt for skader i henhold til dansk rets almindelige regler om produktansvar for så vidt angår personskader og tab af forsøger, når det kan dokumenteres af Kunden, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse forårsaget af Selskabet, eller som Selskabet i øvrigt bærer ansvaret for.
14.2 Selskabet er ikke derudover ansvarlig for skader, der påføres Kunden. Med henvisning til punkt 11.2 er Selskabet under ingen omstændigheder ansvarlig for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab som følge af et konstateret produktansvar. Tilsvarende er Selskabet ikke ansvarlig for skader, hvor Kundens produkter indgår, eller hvis skaden indtræder på produkter fremstillet eller leveret af Kunden, hvor Ydelsen er en del af processen hos Kunden. Ligeledes er Selskabet ikke ansvarlig for eventuelle meromkostninger, der opstår som følge af Selskabets fejlsøgning, undersøgelser, tilbagekaldelse m.v.
15. Returnering
15.1 Forudsat Kunden kan betragtes som forbruger, har denne en fortrydelsesret på 14 dage ved køb af varer på thetilestudio.dk i overensstemmelse med Forbrugeraftalelovens til enhver tid gældende regler. Fristen er gældende fra tidspunktet, hvor forbrugeren har modtaget varen/produktet. Ved påberåbelse af fortrydelsesret skal dette oplyses skriftligt til contact@thetilestudio.dk. Fortrydelsesretten gælder ikke specialfremstillede varer eller bestillingsvarer.
15.2 Kunden er ikke berettiget til at returnere vare/produkter eller Ydelsen, bortset fra tilfældet nævnt i afsnit 15.1.
15.3 Der er ikke returret på specialfremstillede Ydelser.
16. Ejendomsret
16.1 Selskabet har, og skal – alene med respekt af tredjemands rettigheder – til stadighed bevare ejendoms- og/eller brugsretten til Selskabets immaterielle rettigheder, samt øvrige materielle og immaterielle aktiver og knowhow, som Selskabet har udviklet, og som indgår i Ydelsen.
16.2 Det betragtes som en misligholdelse af aftalen, hvis Kunden i strid med punkt 14.1 gør brug af Selskabets ejendomsret. Kunden skal efter påkrav fra Selskabet indstille den retsstridige adfærd straks, idet Kunden i modsat fald kan påføres en konventionalbod på DKK 250.000 pr. overtrædelse for erhvervsdrivende. Derudover er Selskabet berettiget til at kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.
17. Transport af rettigheder og forpligtelser
17.1 Selskabet er med frigørende virkning berettiget til at overdrage samtlige Selskabets rettigheder og forpligtelser overfor Kunden til tredjemand.
18. Fortrolighed
18.1 Kunden er ikke berettiget til at videregive eller udnytte oplysninger, som Kunden i kraft af forhandlinger eller indgået aftale med Selskabet er kommet i besiddelse af.
19. Lovvalg og værneting
19.1 Enhver tvist vedrørende anvendelsen eller fortolkning af Betingelserne skal parterne så vidt søge at løse i mindelighed ved forhandling.
19.2 Tvister, der ikke kan løses af parterne i mindelighed, skal i erhvervsforhold indbringes for de ordinære domstole med Københavns Byret som aftalt værneting med mulighed for henvisning og anke i overensstemmelse med retsplejelovens regler.
19.3 Uanset hvor Kunden har bopæl, finder de Forenede Nationers Konvention af 11. april 1980 om aftaler om internationale køb (CISG) ikke anvendelse.
19.4 Forudsat Kunden kan betragtes som forbruger, kan denne indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, naevnenes-hus.dk. Denne kan tillige anvende EU-kommissionens online klageportal, https://ec.europa.eu/consumers/odr/, hvilket dog alene er relevant, hvis forbrugeren har bopæl uden for Danmark.
20. Persondata
20.1 Sælger vil som led i opfyldelse af Kontrakten løbende behandle personoplysninger om Kunden, herunder indsamle navn, telefonnummer, adresse, mailadresse og betalingsoplysninger. Sælger er som udgangspunkt dataansvarlig i forbindelse med behandling af personoplysningerne. Sælger opbevarer oplysningerne så længe, det er nødvendigt for det formål, hvortil oplysningerne behandles. Sælger hverken videregiver, sælger eller på anden måde overdrager oplysninger til tredjemand, medmindre Kunden har givet accept til dette. Såfremt der er spørgsmål hertil, kan de stilles til Sælger.