Jura Grau Blau eller Jura-marmor er en gråblålig kalksten, som stammer fra det sydlige Tyskland. Et tidløst naturmateriale, der med stenens rolige mønstre og fine farvenuancer skaber rammerne om en personlig og udtryksfuld indretning.
— Kalksten med fine fossilaftegninger
Denne kalkstensflise er især kendt for de mange fossilaftegninger, du kan finde i overfladen – fra snegle til blækspruttearme. Du får derfor en designløsning, der fortæller en historie, og som med sine fine nuancer og strukturer skaber en varm og indbydende atmosfære – uanset, om du vælger at bruge fliserne på gulve, vægge – eller som bordplade.
Da Jura Grau Blau er en natursten er det vigtigt at huske, at de viste farver, strukturer mm. er vejledende.