Carácter er en kollektion af keramiske fliser fra den italienske fliseproducent Marazzi. Kollektionens tone i tone-fliser har et stilfuldt og nordisk naturstenslook, der udstråler ro og velvære. De jordnære farver skaber et roligt, harmonisk og varmt udtryk. Fra de elegante og minimalistiske Blanco, Arena og Greige - til de mere karakterfyldte og modige alternativer i Mix-farverne, som leger med småsten i forskellige former, størrelser og nuancer.

— Naturlig skønhed

Farver betyder alt. De skaber stemning, varme og nærvær i dit hjem. Med keramiske fliser fra Carácter-kollektionen kan du tilføre en særlig følelse af harmoni til din indretning gennem farver og udtryk.

— Gør hverdagen lidt lettere

De keramiske fliser i Carácter-kollektionen forener funktionalitet og æstetik - og sikrer dig god hygiejne i hjemmet. Carácter-fliserne indeholder 40% genanvendte materialer og er behandlet med Marrazzis antibakterielle Puro-teknologi, der fjerner op til 99,9% af de bakterier, der sætter sig på flisernes overflade. Ved produktionen tilføres sølvioner, inden fliserne brændes ved 1200 C. Det betyder, at teknologien ikke er en overfladebehandling men en permanent og integreret del af produktet. Den antibakterielle teknologi fjerner de bakterier, der kan give lugtgener og pletter på fliserne. Det betyder, du kan nyde følelsen af rene fliser i længere tid.

— Skridfaste – og passer på dig

Fliserne i Carácter-kollektionen har en behagelig overflade, der føles blød, når du rører ved den. Samtidig er fliserne skabt med Marazzis StepWiseTM-teknologi, som gør de keramiske fliser skridfaste. Det sikrer dig et godt fodfæste - selv, når fliserne er våde.