Navona er en kollektion af keramiske travertinfliser fra den italienske fliseproducent Flaviker. Kollektionen er noget helt særligt, fordi den formår at skabe en meget realistisk gengivelse af travertinstenen, Navona. Kollektionen er derfor også den eneste i verden, der har fået tilladelse til at tage navn efter den originale Travertin. Fliserne kombinerer travertinstenens originalitet og keramikkens muligheder og funktionalitet.
— Fliser med travertinens tidløse elegance
Travertin har siden romertiden været et populært materiale. Den ses derfor i mange historiske bygningsværker over hele verden. De keramiske fliser i Navona-kollektionen har en tredimensionel, grafisk effekt, der skaber en meget præcis gengivelse af travertinstenens stil og udtryk.
— Farver og udtryk
Fliserne fås i 3 afdæmpede farvenuancer, der skaber en varm og behagelige atmosfære i rummet. Hver farve fås i to grafiske versioner, vein cut eller cross cut. Det giver dig mulighed for at vælge det udtryk, der passer bedst til dig og din stil.