Lume er en kollektion af keramiske fliser fra den italienske fliseproducent Marazzi. Fliserne skiller sig ud med deres ultrablanke overflade, som skaber liv i rummet. I 2019 vandt kollektionen den internationale designpris, ARCHIPRODUCTS DESIGN AWARD, i kategorien ”finishes” for sit unikke design.
— Taktile fliser, der udstråler originalitet
Varme materialer, taktile overflader – og originalitet. Lume-kollektionen er skabt til at gøre indtryk og skabe stemning i din boligs indretning. Med fine farve- og mønstervariationer formår kollektionen at genskabe følelsen og fornemmelsen af håndlavede fliser. Kollektionens farvenuancer skaber en indbydende og stilfuld stemning i rummet.
— Inspireret af italiensk majolika-keramik
Inspirationen til udtrykket er hentet fra majolika, som er en særlig italiensk og spansk glasurteknik, der gennem historien har været anvendt på keramik. Kollektionens keramiske fliser fås i 12 nuancer. Farverne er påført fliserne, så de afspejler de penselstrøg, der ses på det traditionelle, håndlavede majolika-keramik.
— Blød, behagelig – og skridsikker
Lume-kollektionens fliser har en overflade, der føles blød og behagelig mod fødderne. De er samtidig produceret med Marazzis StepWiseTM-teknologi. Det sikrer, du står godt fast på fliserne – selv når de er våde.